I EN SENG PÅ HOSPITALET

Når han ikke mere hører klokken slå,
og ikke mere til arbejde skal gå.
Han er slidt og har ondt i arme og ben.
For det meste sidder han alene,
han har svært ved at tygge sin mad,
men er dog stadig glad.
Nu sidder han i sit indestængte bur,
han har ikke kræfter til at gå sig en tur.
I dag bygger de robotter,
som arbejder imens vi sover,
så hans tid er ovre.
Nu er han blevet gammel og grå,
og han har svært ved at forstå.
Han tager sin medicin og sidder og sover,
nu er det de unge, som tager over.
Nu kommer sygeplejersken og tænder hans lampe.
Hun er ret så smuk,
men han har jo ikke en chance.
Nu kommer familien og hilser på,
Men han vil hellere ud, i naturen gå.
For i hans unge dage han spillede og sang,
men nu har hans røst ingen munter klang.
Han har danset tango og fejende vals,
og spillet og sunget, til solopgangens glans.
Doktoren siger han snart skal hjem,
så skal han sove i sin egen seng.
Han siger når nu dette er ovre,
en stor brændevin jeg skal tage,
som medicin inden jeg sover.
Godnat Olsen.


Tilbage