AT DRØMME OM ET STED, SOM INGEN ANDRE VED.

Efter en lang vandring kommer du frem,
du står på en klippe og ser over et vidunderligt landskab.
Nu ved du hvor du skal vandre, du går der ofte.
En dag står du og nyder stilheden. Nu ser du ud
mod horisonten, du ønsker, at også du en dag kan vandre derude.
Den dag du berettede for mig at du havde fundet et sted,
så jeg glimtet i dine øjne,
men samtidig så jeg også en skjult angst,
for du ved jo, at kun din fantasi fører dig
til den hemmelige sti.
Du ønsker at vide, hvad der er på den anden side,
men agt dig kære ven, en dag kommer du så langt ud
at du ikke kan finde tilbage.
Næste morgen siger du til mig, - jeg tager nogen
med for at se mit hemmelige sted.
Så eksisterer min drøm ikke mere.
Jeg beretter, - jeg drømte at du stod på en
klippe og kiggede ud over et landskab.
Du stod i et kæmpe blad, der hørte til et hvidt træ.
Men der hørte jeg dig græde.
Hun kiggede på mig, jeg så sorg i hendes øjne,
havde jeg taget hendes hemmelighed.
For ikke at tabe fatningen, spurgte hun mig,
vil du have! kaffe.
Iblandt er det bedst at drøm - forbliver en drøm.
Hvorfor drømte hun og jeg næsten samme drøm,
var det en advarsel - for at hun ikke skulle fare vildt,
jeg ville jo ikke miste denne pragtige dejlige pige.


Tilbage