SEND IN THE CLOWN

Nu ligger han sminke på, for snart i manegen at gå.
Han er træt og slidt, men det er der ingen, der kan forstå.
Hans lappede bukser hænger på et søm.
De store sko er for små, han får ondt i fødderne,
når han tager dem på, men han skal snart i manegen gå.
SEND IN THE CLOWN.
Nu står han i manegen, han hører menneske latter,
en mand griner, så han næsten græder,
men clownen det ikke fatter.
Han kaster sig ned og triller rundt,
han bliver slået, så det gør ondt.
Nu stopper han, trækker op i bukserne, så alle ler,
at han har ondt, det er der ingen der ser.
Et barn med stort smil og glimt i øjet,
strækker armene ud, han vil bæres,
og den Clown han er, kan han ikke lade være,
han tager en runde i manegen med barnet i favnen.
Nu hører han alle råbe hans navn, Clown - Clown.
Han spiller nu musik, som skal være smukt at høre,
han har ondt i fødderne og længtes hjem,
men publikum klapper, han skal spille igen og igen.
Han ser det barn med glimtet i øjet,
da han ud af manegen går.
   De for små sko i et hjørne han kaster,
for nu er der ingen ting der haster,
han afsminker sig som han plejer,
men nu sidder han og græder,
han har ondt, tører en tåre fra sin kind,
men det er der ingen som skal få se.
Hvem får en Clown til at le,
han beder en lille bøn,
Clownens løn.


Tilbage